Mange med Mågeproblemer etc. har forsøgt sig med at skræmme de generende fugle bort med gaskanoner, rovfuglesiluetter, skræmmeskud, kunstige ugler – ja rigtig mange mere eller mindre opfindsomme metoder er forsøgt. Desværre er metoderne i langt de fleste tilfælde helt uden effekt. Skadefuglene lærer hurtigt hvornår der er bud efter dem. Gaskanoner er selvsagt ikke en ret god løsning tæt ved bymæssig bebyggelse og derfor bruges disse ikke i længere tid. Diverse udformninger af rovfuglesiluetter og kunstige ugler er ved forkert brug helt nytteløse. Vi har ved flere lejligheder set måger sidde direkte ovenpå kunstige ugle og fortære deres frokost! Måger, Krager og andre skadefugle har ikke mange naturlige fjender, men en af de få er rovfuglen.

Dette er typisk de større falkearter som Jagtfalken og Vandrefalken. Begge falke er imponerende jægere som udnytter deres enorme hurtighed til fra stor højde at styrtdykke ned på deres intetanende byttedyr. Helt naturligt og instinktivt har skadefuglene en enorm respekt og frygt for de store falke. Også selv om unger aldrig har set eller oplevet en falk i aktion, går de strakt i panik og flygter.

Vi udnytter denne naturlige frygt ved at sende vores falke ind over de plagede områder mange gange dagligt og via forskellige mønstre som gør at at skadefuglene bliver stresset og fortrækker. En helt igennem moderne bæredygtig og “økologisk” bekæmpelsesmetode.

Vi skræmmer effektivt de generende fugle væk om det gælder:

  • Måger væk fra bebyggelser, almennyttig boligbyggeri og erhvervsbygninger.
  • Duer fra bygninger
  • Alliker, krager fra høje bygninger
  • Råger kolonier
  • Måger, Krager og Ravne skræmmes væk fra frilandsproducerende svinebrug
  • Kæmpe stæreflokke fra løsdriftstalde
  • Alliker på fodboldstadions og idrætsanlæg
  • Indfangning af tamduer med vores specialdesignede højeffektive fælder

Ingen opgave er for stor eller for lille.  Vi tilbyder ligeledes opsætning af dueværn, pigge og net og udlåner desuden duefælder til indfangning af tamduer.

Alle vores flyvninger bliver dokumenteret via vores GPS sendere som sender direkte fra den arbejdende falk til vores Ipads og telefoner. Her får kunden mulighed for at se hvor falken præcist har fløjet, højde, fart og flyvetid.

HUSK!! vi tilbyder altid gratis rådgivning, Ring på vores døgn telefon tlf. 2525 0303 for rådgivning og uforpligtende tilbud. Vi arbejder i hele landet og vores team af dygtige professionelle falkonere kommer gerne ud og viser hvordan de smukke falke arbejder.

Dansk Skadefugle Kontrol
Tlf. 2525 0303